jule·mærke
jule·mørke| jule·mærke | jule·mørke |
subst. _ kun i sideformen jule·mog.
[spor. i Nørrejy; syn.: jule·tolder]
= (fåre)gødning fra juledagene; mentes at have magisk kraft (jf. jule·aske). For at faa Held med Lammene, skal Faarene "læmme på Julemoget", der skal altsaa moges (= muges ud) i Faarestien før Jul og saa ikke mere, inden Lammene er fødte. Krist.JyF.VI.64. Di bæst Lamm æ føj o Juulmog = de bedste lam er født på julemøg. SVJy.
| jule·mærke | jule·mørke |
| Sidens top | |