jule·regel
jule·rog| jule·regel | jule·rog |
subst.
[< rente x]
1) = naturalieafgift til især degn, sjældnere præst, til jul [spredt i Midtjy´Ø, spor. i Vends og Midtjy´V; forældet; syn.: jule·nannest, jule·offer, jule·redsel]
2) = betaling i naturalier til tjenestefolk m.fl. [spor. på Mors og i Ommers; syn.: jule·regel] (ud over lønnen på 10´20 rigsdaler årligt) nyder Tyendet Paaske´ og Jule´Rente, som bestaar i et Sigtebrød og et Stykke Ost (jf. jule·kage 2, jule·ost); Med slige Fødevare betaler Karlen den, der reparerer hans Klæder. Ellers plejer man og (= også) at skjenke dem til fattige Paarørende. Schade.Mors.368. (landsbyens hyrde betalte man med bl.a. korn og tørv, desuden med) y·wlre·nt ¨ å den¶ be¡sto·Û i¶, te i, hwæ stæj te i kam, fæk èÛ brø¶ å èn baj¶, èÛ lyw¶s å tåw ve·ger, å så fæk Ûi èn djel pevenøÛ¶èr å èÛ fjæreµkar malt = julerente, og den bestod i, at de, hvert sted hvor de (dvs. hyrden og hans kone) kom, fik et (rug)brød og et sigtebrød (jf. Ìbaj, jule·kage 2), et lys og to væger, og så fik de en del pebernødder og et »fjerdingkar malt. NPBjerreg.Ommers.49. \ (spec., i hilsen i julen:) gle·èli ju¿l o ju·lræñ"t! = glædelig jul og julerente! *MaltH (F.).
| jule·regel | jule·rog |
| Sidens top | |