junse
jusk| junse | jusk |
verb. _ bøjning: ju·s jus ju·st ju¿st $Darum.
[jf. vestnordisk gjo´´sa, norsk dialekt josa; spredt i SVJy, spor. i SØJy; syn.: fluse, fuse 1, sluse x]
= strømme, fosse. den anden hug (= huggede) ¨ og gav ham en saadan Flerr (= rift, jf. Çflire), saa det var helt gyseligt, som Blodet det juste ud. Frifelt.L.39. hun kastede op, så de ju·st u¿Û ¡a hiñ (= så det stod ud af hende). $Darum.
| junse | jusk |
| Sidens top | |