kabuds·kålka¡byler

ka¡buf

subst. _ *kabuf (spor. vsa. *kabyf, *kaböf). _ genus: neutr.

[< nedertysk kabuff, kabüff (= lille dårligt værelse eller hus); spredt i ØSønJy´Ø; syn.: ka¡bak]

= lille (uhumsk) værelse. Han bor i et værre "kaböf", dvs. et lille, uhumsk værelse. VisH. det æ et slimme kabuf, fx. om en snavset krostue. KærH (Sønderjy).

kabuds·kålka¡byler
Sidens top