ka¡chot
ka¡daver| ka¡chot | ka¡daver |
subst. _ med sideformen ka¡dalli. _ ka¡da¬¶èr, ka¡dal¶èr (spor. vsa. *kadalli).
[af uvis opr.; spor. i NVJy]
= fest, morskab. hvis gårdfolkene var i byen og piger og karle var alene hjemme, så holdt de kadaller i folkestuen _ holdt sjov og ballade _ ¨ så latteren var ved at lette taget. Thy. De Sammenkomster, hvis Lødighed Morsingen finder tvivlsom, kaldes ¨ ka¡dal¶èr. Skyum.Mors.I.255.
| ka¡chot | ka¡daver |
| Sidens top | |