kartoffel·skindkartoffel·skæppe

kartoffel·skrælling

subst.

[< skrælling x; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i SVJy]

= kartoffelskræl. kò¶© ka¡tøfèlªskreleµèrèn te hönsèn = kog kartoffelskrællerne til hønsene. Vends. gri·sèn fæk katåfèÏskrelèµèn = grisene fik kartoffelskrællen (dvs. ´skrællerne). $Vorning. Hvis det om foråret var småt på gårdene med læggekartofler, skrællede man spisekartoflerne med tyk skræl i den ende, hvor der var flest spirer, og satte ¨ ka¡tÒffelskrellingeren (dvs. brugte skrællerne som læggekartofler). Fattigfolk havde ofte kun skrællinger at sætte. AEsp.VO.

kartoffel·skindkartoffel·skæppe
Sidens top