Çkivekivit

kives

verb. _ ki(·)vès alm. i Nørrejy; også *kyves Him; også *kywes MØJy; kyws $Hostrup. _ præs.: u.end. _ præt.: ´t $Havbro, MØJy.

[< Çkive; spor. i Nørrejy, desuden $Hostrup]

= skændes, strides. Såsna¿è di se¿r e¡na·n, begyndè di å kyws = så snart de ser hinanden, begynder de at kives. HostrupD.II.2.140.

Çkivekivit
Sidens top