klæbret
Çklæde| klæbret | Çklæde |
Se også Çklæde (verb.), Èklæde´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter){; også (som 2.sms.led, jf. fx Ìfor·klæde, hoved·klæde) ´®klæ, ´®klè mv. _ genus: neutr./fk. (K 7.1; betydning 2´3); stof´neutr. (betydning 1). _ afvigende bf.: ´èn Djurs, MØJy (i forb. føden og klæden, jf. betydning 2.2 slutn.). _ genitiv: (betydning 1) kle·(è)s hhv. klæ·(è)s (jf. note 1). _ plur.: ´er (K 6.2){; jf. Ìklæder (med kollektiv betydning, om persons tøj som helhed).
\ Ìogså klÉj· Vends (F.); i betydning 1 dog især kle·(è), se nærmere AEsp.Nordjysk.II.151; Çogså klÉ· (AEsp.GG.48); Èogså klæj·; også klÉj· Lyngby.Opt.; ¢dog klæ·j $Tved; også (yngre) klæj· MØJy´M, Mols; £også klæ· MØJy´S, Bjerre, LBælt, $Fanø, $Mandø; Àdog Áklæj $Rise (i betydning 3); også kle·(è) Åbenrå, $Fjolde (i betydning 3); Îogså Áklaj· Sønderborg; {mht. nærmere detaljer i NJy og Him se AEsp.Nordjysk.II.152; }dog klæjèr $NSamsø; dog klærè $Houlbjerg, MØJy (vsa. klerè); også klæ·rè MØJy, $Voldby.
1) = rigsm. (vævet stof brugt til/i pænere tøj) [spredt afhjemlet] kle· ær ¡ky·èvªtøj, de èr e§t hjæm·gjor = klæde er »købetøj, det er ikke hjemmegjort. Skautrup.H.I.177. tidligere lavede man et finere Stof af hjemmevævet Vadmel, som vi her paa Egnen kaldte "Klej" (= klæde). Sundeved. (kusken havde) Sølknappe, aa fineste Kleh te Kjowl = sølvknapper og fineste klæde til kjole (dvs. frakke, jf. Ìkjole 2.1). Johanne.TND.8. Kle og Klamank / komme mæ aaller i Tank = klæde og »kalemank / kommer mig aldrig i tanke (dvs. jeg tænker aldrig på at få tøj af så fint stof som klæde og kalemank). RibeAmt.1915´18.100.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stykke vævet (el. strikket) stof, af forskellige udformninger til forskellige formål.
2.1) til overdækning af noget, jf. hylles·klæde [spor. i Nørrejy] der blÒw lò æ klÉ·j øw¶wer dej¶ji, mæn dæçj sto å lÉÉtnest = der blev lagt et klæde over dejen, mens den stod og hævede (jf. letne x). AEsp.VO. næ¿è di wa ko·¬ sat èn dæm ne¿è i ¡bå·©ªtråw¶èt me¶ èt kle· øw¶è = når de (dvs. nybagte brød) var kolde, satte man dem ned i bagetruget med et klæde over. $Hundslund. èn ¡fi·kañtè ¡klæ· (= et firkantet Klæde) blev der lagt over Urten (= det ugærede øl, jf. urt x) ved Brygningen. $Mandø.
2.2) som del af persons (især kvindes) beklædning, dels større stykker som fx kaste·klæde, kors·klæde x, dels mindre som fx hals·klæde, hoved·klæde, tør·klæde x [alm. undtagen Sønderjy´SØ og Slesv; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
min mor talte om sit "klee" (= klæde), det var et sjal, som hun meget brugte som overtøj. SVJy. æn stu¿ kle· (= et stort klæde), dvs. stort firkantet Klæde, lagt sammen i Trekant og lagt over Skuldrene med Spidserne foran over Kors og knyttet på Ryggen. Mors. (de gamle koner) haj èn strɧkèÛ kle· åm¶, èn trekañtè kle· = havde et strikket klæde om (dvs. om sig), et trekantet klæde. Thy. hon æ kyst ¡eçj i èt ¡u¬èn ¡kle· = hun er indsvøbt (jf. kyste x) i et uldent klæde. $Gosmer. (efter opvasken) vaskede og pyntede Pigerne sig lidt, kastede et "bunden Klee" (= bundet klæde), dvs. et langt, strikket trekantet Tørklæde (jf. bunden·klæde), om Skuldrene, bandt det bag paa Ryggen, og saa Rokken frem (for at spinde uld). AarbAarh.1934.14. Æ Kwoner gi, æ føst a ka håw·, mæ Kle·er, å blöw e te æn Sælk¶ikle·, wa di møj¶ fi·n = konerne gik, det første (dvs. tidligste) jeg kan huske, med klæder (dvs. tørklæder, som hovedbeklædning), og blev det til (dvs. fik de endelig) et silkeklæde, var de meget fine. TKrist.BT.111. Hun stor dæ ve æ Køkkenbue / o hår en Klee omkring æ Hue = hun (dvs. moderen) står der ved køkkenbordet og har et klæde omkring hovedet (jf. hoved·klæde). AAnkerstrøm.B.11. i wå ¡bå·nªtí sku vi 嬧ti hå æn kle· om æ hals iñèn om æ tröj· = i vor barndom skulle vi altid have et klæde om halsen inden for trøjen (jf. hals·klæde). Skautrup.H.I.185. _ (særlige hovedbeklædninger:) kejserindens klæde (se kejser¡inde), lue og klæde (se lue x). \ (overført:) æ jomfrè¡d嬷 hår ¨ æn swåt kle· får æ pañ· = »jomfrudolden (dvs. vipstjerten) har et sort klæde for panden (dvs. har sorte fjer dér). *Skautrup.H.I.131. \ føde og klæde, føden og klæden = persons klæder, tøj som helhed, jf. klæder 1.1 [formen (bf.) klæden enten < gammeldansk (plur. bf.) eller dannet i analogi til føden; jf. ODS. I. Klæde 3; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] di ¡hå¶èr it waÏ ¡fø·èn å ¡kle·èn = de har ikke vel (dvs. knap nok) føden og klæden. $Hundslund. (vi måtte spare, så) æ Pæng kund fåslo / te æ Føø å æ Klee å let billig Tobak = pengene kunne forslå / til føden og klæden og lidt billig tobak. ABerntsen.B.12.
2.3) til behandling el. opbevaring af noget [spor. i Nørrejy] (ostemassen tilsat salt blev) samlet op i et Klæ· (Klæde), der var brej’ uÛ’ (= bredt ud) i et Wostkåp (= en »ostekop). MØJy. (man skal) hæl èt i æt oben kleè å hæµ èt te dræp = hælde det (dvs. ostemassen, ved fremstilling af knapost) i et åbent klæde og hænge det til dryp (dvs. afdrypning af valle). MØJy. di kom èt ¡i¶ èt ¡kle· = de kom det (dvs. Honning og Voks m.m., alt det de fik, når de slyngede Honning i gl. Dage) i et Klæde, hvorefter det blev vredet (så honningen blev presset ud). $Gosmer. (gær, der skulle opbevares tørt, blev lagt) po èt støk ¡lat å ¡ta·rèt, så bløw di ¡hæµèçj i de ¡hi¶è ¡kle· = på et stykke lærred og tørret, så blev de (dvs. gæren, stof´pluralis) hængende i det her klæde. MØJy. saa bløv Drellengern laa uk paa e Kleej a klemt sammel saa hot di ku a saa bløv Kleeje mæ no laang Steng sye fast nen omkreng = så blev »drillingerne (dvs. ’triller’ af kartet uld) lagt ud på et klæde og klemt sammen, så hårdt de kunne, og så blev klædet med nogle lange sting syet fast ned omkring (før opbevaring og videre forarbejdning af ulden, jf. dreng 8). Vends.
2.4) til transport af tøjvarer, madvarer mv. [spredt i Nørrejy] æ ben·kræ·mer ¨ kam får¶ å vij·s Mu¶er, hwa han håj· i hans kle·, å de war æn hi¶el di¶el: ön¶etøj, huese, tröje å dæn¶ slaws teng¶ = »bindekræmmeren kom for at vise mor, hvad han havde i sit klæde, og det var en hel del: undertøj, strømper, trøjer og den slags ting. Ejsing.Salling.89. (»bissekræmmere havde uldtøj og andre varer) boñæn ¡eñ¶ ¡i æ ¡stu¿r ¡fij·rkåñtèrè ¡latès ¡kle·, ¡hwæj¶ di ha knøt ¡hjönèrn ¡sam¶æl po = bundet ind i et stort, firkantet lærreds klæde, hvilket de havde knyttet hjørnerne sammen på. $Haverslev. da di ha sat bakkeren ¨ fæk di klæjjeren fræm¶ (= da de havde sat bakkerne (dvs. linerne, jf. Çbakke 4), fik de klæderne frem); de fleste fiskere havde i slutningen af forrige århundrede (dvs. 1800´t.) deres melmadder (= mellemmadder) i et tørklæde; kun få havde (en) »tejne. AEsp.VO. Hold æ Øl aa æ Kle mæ æ Melmad te re = hold øllet og klædet med mellemmaden til rede (dvs. parat, nemlig til at tage med til høslæt i engen). SStef.SE.7. (fra julegilde) hjembragte (faderen) adskilligt "Bojlgodt" (dvs. kage mv., jf. bojel·godt) ¨ i et rødtærnet Klæde, som han af samme Aarsag havde i Lommen. AarbThisted.1945.260. (efter middagen ved bryllup kom der en frem i døren og sagde, at) no sku di ¡tå i djè ¡klæjèr ¡lisèm di ¡plæjt di ¡åñè ¡stæjèr _ å ¡så ¡hwæm¶ dæ ¡wa ¡rejti ¡l嵪feµ¶èrè, ¡di kuñ ¡gåt fo ¡mej¶ i ¡klæjèrèn ¨ dæ wa ¡som dæ ¡ha så ¡stu¶èr è ¡klæ· = nu skulle de tage (noget) i deres klæder (nemlig af flere slags kager, der var sat frem til at tage med hjem af), ligesom de plejede de andre steder, og så, hvem der var rigtig langfingrede, de kunne godt få meget i klæderne; der var somme (dvs. nogle), der havde så stort et klæde (dvs. et meget stort klæde). NSamsø (DaDial.I.20). (også:) jÉ djek mæ Krokken å tegge MjÉlk å ¨ fek òsse let Mji¶el å Gryj¶n i e KlÉ· = jeg gik (som barn) med »krukken og tiggede mælk og fik også lidt mel og gryn i et klæde. Læsø (AEsp.GG.48). (overført:) den faar mi Bø¶n laa i dje’ Kled, / nær de skal ad æ Da¶e = den (dvs. arveparten, i form af ’jævnt humør’) får mine børn lagt (med) i deres klæde, når de skal (ud) ad døren (dvs. hjemmefra). Aakj.MM.41.
3) = ble (til barn) [SønJy´SØ nord for rigsgrænsen; spor. i tilgrænsende sogne mod nordvest og syd; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
smo· bø·n ¡lechè mæ klæj o = små børn ligger med ble på. Als. deñ skaÏ ha èt ¡töt Áklæj· = den (lille) skal have en tør ble. VisH. et Klæj ¨ ov den Lils, dæ va bløvn vot om Æddemerre = en ble (af den lilles), der var blevet våd om eftermiddagen. HAlsinger. (JyTid. 27/1 1952).
| klæbret | Çklæde |
| Sidens top | |
}){kind=link}