Çklage
klagelig| Çklage | klagelig |
Se også Ìklage (subst.), Çklage (subst.)
verb. _ klaw·/kla÷w/kla·w/klaw/Áklaw(·) (K 2.6) alm.; klå· Læsø; kla· Fanø; også klåw· spor. i VSønJy (K 2.6). _ præs. (´er K 6.2:) klawèr alm.; klaw¶è Ommers, MØJy, SØJy´N, NSamsø; klaw¶(è) $Voldby. _ præt. og ptc.Ì: klawè/klawèÛ/klawèt/klawèr (K 6.1) NVJy, MVJy, $Fjolde; (med stød i ptc.: klaw¶è/klaw¶èt etc.) Vends, NØJy, $Tved, $Gosmer, Sydjy; kla·wt hhv. kla¿wt MØJyÇ, Samsø; kla·t hhv. kla¿t Fanø; Ákla·j hhv. kla·j Rømø; kla·j hhv. kla¿j øvrige VSønJy, ØSønJy´V.
\ Ìkilderne bag efterflg. oplysninger er færre, men antyder stort set samme bøjningsmønster som for Çgrave; Çde førnævnte ´et´former fra $Tved og $Gosmer er formentlig yngre.
1) = jamre, vånde sig (over smerte, vanskæbne etc.); oftest i forb. klage sig. jo, de ger endda, ner en hor e Hælsen, saa maa en jo e kla = åh jo, det går endda; når man har helbredet, så må man jo ikke klage. Fanø. a ¡trow¶èr ¡et, di ær så ¡reµ·, som di ¡klawèr dæm ¡te = jeg tror ikke, de er så ringe (dvs. syge), som de klager sig til (dvs. som det lyder). $Tved. (vejrvarsel:) nær æ ¡awèrªhø·n klawer sæ å sæjèr tæ¿èr_tæ¿èr, så væl ær fry·s = når agerhønen klager sig og siger "(av mine) tæer, (mine) tæer" (dvs. når de skræber, jf. Brøndegaard.Fauna.II.103), så vil det fryse. Skautrup.H.I.130. (ironisk:) ¡do sku ¡klaw· Ûæ = du skulle klage dig!, dvs. du har ingen (særlig) grund til at klage dig. $Torsted. med objekt:) Så gik han da hjem å kla·j sin Sællehe·r for æ Ku·n = så gik han da hjem og klagede sin søllehed (dvs. elendighed) over for sin kone. NRangstrupH (SønJy; SvGrundtv.GlM.II.203). _ (talemåder, med varianter:) nåwè bråwtèr o hå¿r e§t, añè klawèr o skå¿r e§t = nogle brovter (dvs. praler) og har intet, andre klager og skader (dvs. fejler) intet. $Lejrskov. nåwèr klaw¶èr sæ å hå¿r e§t, añèr klaw¶èr sæ å skå¿r e§t = nogle lager sig og skader (dvs. mangler) intet. Hards (Røjkjær.Opt.). Klage af heelt Skind, (dvs.) uden at skade (= fejle) noget. Vends (Melsen.1811). (de ær uñt o hø·r æn lu¿s klaw· sæ (= det er ondt at høre en lus klage sig), kan siges til den, som praler. Kolding. \ faste forb.: klage sig i (et ben, etc.) = klage sig over smerter (i vedkommende del af kroppen) [spor. i Nord-, Øst- og Sønderjy] hon klaw¶è sæ åÏti i heñè ¡åñèªlyw¶ = hun klager sig altid (over smerter) i sit underliv. $Hundslund. Áli·chtvorn ¨ dæ è ¡nåwè di klawè ¡gråwt i ¡dæm = ligtorne, der er nogle, der lider slemt af dem (jf. grove 3). $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført:) klage sig for = bekymre sig om/for [spor. i Thy, Him og MØJy] hañ ska nåk bjærè sæ, dæn¶ kå¿Ï, ham behøwè do it kla·w dæ få = han skal nok bjærge (= klare sig), den karl, ham behøver du ikke bekymre dig for. $Hundslund. de klawed dem aalsammen faa de sælle Baaen = de var alle bekymrede for det sølle barn (en dreng, som fejlagtigt stod til venstre i kirken, og derfor iflg. overtro stod i fare for at blive hermafrodit). AarbAarh.1919.65. Det ska do ett klaw dæ for; det ska snaer blyw besørret! = det (at få tømt flasken) skal du ikke bekymre dig om; det skal snart blive besørget. AarbRanders.1943.202.
3) = beklage sig, indsende klage; typisk i forb. klage over/på noget. æ ¡å§pªh嬶 ka Ûæ e§t klawès po¿ = opholdet, dvs. kosten (jf. op·hold x) kan der ikke klages på. $Ræhr. dæn ¡uteªfres ka ålti fo no·èÛ å kla·w å¡po¿ = den utilfredse kan altid få (dvs. finde på) noget at klage over. $Hundslund. \ faste forb.: klage ¡af. de måt kañ klawès aw¶! = det måtte kunne blive genstand for en retslig anklage. *$Darum. _ klage ¡an = anklage [spor. i SønJy og Sydjy´S] No blywè han ves klaj ¡an = Nu bliver han vistnok anklaget (efter at have siddet en advarsel overhørig). HostrupD.II.1.22. _ klage ¡ud = sladre om, bagtale, anklage for [spredt i Vends (inkl. Læsø)] klaw ham uk = klage ham an ¨ (fx til vedkommendes forældre) eller klage til Øvrigheden. $Tolstrup. hon wel klaw mæ uk = hun vil sladre om mig (fx til husbond). AEsp.VO. Kai ¨ klager Ploven ud som en drilvorren Bror, man ikke ka’ være for. KBecker.UF.II.106. Da gik munken til øvrigheden og klagde drengen ud ¨ (han påstod, at) drengen havde stjålet attenhundrede gylden. NikChrist.F.[K]267.
| Çklage | klagelig |
| Sidens top | |