klang·hul
klang·høj| klang·hul | klang·høj |
subst. _ med sideformen klangers. _ 1.sms.led: ¡klaµ(·)´ (K 1.3) alm. _ afvigende form: klaµ¶èrs HornsH.
[1632: (bf.) klangerset (Klitgaard.Serreslev.75); Vends´N og ´V, spor. i øvrige Nordjy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: klokne·hus]
 |  Tæt afhjemlet |
= klokkestabel (ved kirke, som ikke har klokketårn). Kirkens Klokhus ("Klangers" som det ogsaa blev kaldt) har altid staaet paa den store flade Klit, som Kirken er bygget paa. Tønnes.Skagen.94.
| klang·hul | klang·høj |
| Sidens top | |