Çklap

¢klap

Se også Ìklap (subst.), Çklap (subst.), ¢klap (subst.), £klap (subst.)

Èklap

subst. _ klap (spor. vsa. Ákla(·)p). _ genus: (i betydning 1:) fk. alm.; neutr. Hagerup.Angel.46, (i betydning 2:) stof´neutr. _ plur.: u.end. alm.; også Ákla(·)p Sundeved; *kla·p HjoldeundSg (Fjolde).

[< nedertysk klapp]

 Næste betydning

1) = knippe af aftærsket langhalm [ØSønJy´S (inkl. nabosogne i SSlesv, spor. i SønJy´N og ´V; se kort: syn.: brodning 1, klapning 1, Ìknippe x (mv., jf. Ord&Sag.1989.17ff.)]

Tæt afhjemlet

Halmen blev bundet i Áknøpè (Knipper), Langhalmen i Ákla·b (Klappe). Sundeved. Naar der ¨ blev tærsket med Plejlen, blev Halmen ¨ bundet op i Klap (Knippe med to Baand om). VisH (ØSønJy). \ (også, ved maskintærskning) = halmballe [spor. sammesteds]

 Forrige betydning

2) = langhalm; i forb. et knippe klap, en trave klap (jf. Ord&Sag.1989.18) [videreudvikling < betydning 1; spredt på Als og Sundeved, desuden Hagerup.Angel.; syn.: klapning 3] Trave = 20 Kærve (korn) el. Klap (= halm). Hagerup.Angel.97. Idag var de her (de tyske besættelsestropper i 1864), men de var rimelige (i deres fouragering). De fik 2Ô Trave Klap (til fyring?) og ingen Favnebrænde. SJyAarb.1941.132. At tække med "Klap" (Langhalm) var ikke anset for "standsmæssigt", det kunde kun taales paa Rønner. Sundeved.

Çklap	¢klap
Sidens top