klodder
Çklode| klodder | Çklode |
Se også Çklode (subst.), Èklode (verb.)
subst. _ med sideformen klod. _ (Û/j/r etc. K 4.1:) klo·è Vends, klo·Û HanÌ, Him´NÇ; klåj· $Agger; klo·j SSamsø, størstedelen af MØJyÈ; klo· $Todbjerg; klo·r $Voldby, $Vejrum, $Brarup. _ genus: fk. alm.; fem. Vends (AEsp.VO.); mask. $Tise, $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìvsa. klåj· $Haverslev, Çogså klo·è; Èdog klo·Û $Hundslund, $Gosmer, AlrøSg.
1) = (stor) klump [< middelnedertysk klo^t]
1.1) = klump af jord, sne mv. [spredt i Thy og Him, spor. i Han, Hards´N og ØSønJy´N; stedvis sammenblandet med Ìklod] klåj·= Muld, der har samlet sig i en Klump (fx) ved Harvningen. $Hurup. brækkede man den frosne skorpe (i jorden) op, var det kloder. Bjerre. klåj· = en sneklump ¨ som dannes under træsko, når man går. $Agger. \ (også) = isflage. *Bjerre.
1.2) = stor klump jern udvundet af myremalm; også (tydeliggørende) kaldt jern·klode [næsten udelukkende i kilder fra før 1700; spor. i Nørrejy] (kilde fra 1586:) for Balle sogn ¨ ialt 21 ¨ Kloder Jærn (i) aarlig Ydelse til Slottet (dvs. Silkeborg slot). AarbAarh.1920.148.
1.3) = stor klump tørvejord, der graves op samlet og derpå skæres op i enkelttørv [Him´MV og ´SV, spredt i Him´NØ, spor. i Han, Ommers og Djurs´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Siden første Verdenskrig ¨ har det altid været Kloder der kastes op (fra tørvegraven) og saa stakkes til Tørv paa Pladsen. GislumH. i en saadan Klode var der fire´fem Tørv, som saa blev skaaret ude paa »Liggepladsen med et Stikjern (jf. stikke·jern x), en skarp Kniv monteret lidt skraat paa et Skaft af 1,5 m Længde. HindstedH. Kloderne blev kørt ud (til liggepladsen) paa Trillebør eller et Slæbebrædt forspændt en Hest. ÅrsH.
1.4) = lille klump bly, »synk på fiskeline, jf. dørge·klode. *AEsp.VO.
2) = stykke træ el. tømmer.
2.1) = planke, bjælke. æn klo·r (er) en stor Træbul (dvs. planke, jf. Ìbul 1). *$Vejrum. Døstrup kirkeklokke har haft en meget god klang, men så faldt kloden (= bjælken) ned, og så blev klokken klinket (fordi den gik i stykker ved faldet), og nu skratter den og har ingen klang. *Him (Krist.DS.III.97).
2.2) = cylinderformet træstykke, især til brug i udendørs keglespil og lign. [jf. ODS. II. Klod 2; MØJy (± N), spredt på Djurs (± NV), spor. i Nordjy og SØJy; se kort; syn.: Èbos 1, munk x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(keglerne) var hjemmelavede, ca. 4 tommer (= ca. 10 cm) for neden og ca. 1 alen (= ca. 60 cm) høje ¨ Til at slå keglerne med blev der brugt 2 stk. rundt bøgetræ, 30 cm langt og 10 cm tykt, dem kaldte vi kloder. ØH.1966.135. næsten alt, hvad man kan vælte Kegler med ¨ er en Klo’ed ¨ (f.Eks. et Stykke afsavet Brænde). Djurs. Et af börnene er "»Munkmand" (i legen »munk), og de andre börn har hver en klooj ¨ et rundt stykke træ omtr. en halv alen (= ca. 30 cm) langt, til at slå med. Samsø (Sgr.III.172).
2.3) = træstykke, sten mv., brugt i legen »gun. *Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). \ (også) = navn på nævnte leg. to drenge ¨ gaar med en kiep (= kæp) i haanden ¨ slaar til, eller efter et lidet stökke been, træ eller steen, lagt paa jorden, oc den ene stræber efter at (tage det først; legen) kaldet klode. *Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).
2.4) = træklods fæstnet (nederst) på stang, skaft. (ved fiskeri med »glib stødes) mod Bunden med en 2´3 Alen (= ca. 1,25´1,9 m) lang Stok med en Klod (= træklods) paa Enden. *SVJy. æn sta·g (= stage, stang) ¨ til at springe over Grøfter med (havde) ¨ en klo·r (= klode), en »Klunt af Træ paa Enden. $Brarup. \ (spec.:) til keglespil [to kilder i MØJy´S] Klo·j (=) Træklods med Skaft, som man slaar Keglerne med. VoerH. Kloden (er) en stor Træhammer, som Byens Karle og Drenge bruge til at slaae, istedetfor en Kugle, naar de spille Kegler paa Gaden. VoerH.
| klodder | Çklode |
| Sidens top | |