knægt·penge
knæk| knægt·penge | knæk |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡knæ®hus ($Give, $Jelling, $Darum).
[< knæ 3.4 el. måske 1 (i så fald spøgende: "huset er gået i knæ"); SVJy (±NØ, men inkl. tilgrænsende sogne af Hards og VSønJy), spredt i resten af Hards´V, spor. i Østjy (men i kilder herfra vist som fagterminologi); se kort; syn.: ka¡runkel 3, skræv·hus x, sparre·hus, spænd·hus, svensk x (forb. svensk hus), tysk x (forb. tysk lade)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= bygning, hvis tagspær hviler på jorden (uden, el. uden nævneværdig, mur under); jf. AarbTurist.1937.253f. (ill.), HKKrist.ØHorne.303 (ill.). Som en særlig Art Udhus maa nævnes den saakaldte "tyske Lade", som er en Bygning uden Vægge, altsaa kun et Tag, sat direkte paa Jorden. De er ret almindelige i Jylland og benævnes Knæhus eller »Spændhus i Hedeegnene. Det er Huse, som anvendes til Tørv eller Redskaber, og de kan ofte være ret store, forsynet med Indkørselsporte for Vogne. AarbSkive.1939.34. de havde et »ovnhus, der var bygget som "knæhus" og lå for sig selv ¨ gravet lidt ned i jorden ¨ af samme grund var indgangen ¨ også noget forsænket i forhold til det omgivende terræn. SØJy. Knæhus ¨ Her stod Spærene for det meste paa Kampesten kun lidt over Jordoverfladen, dog (evt.) hævet lidt ¨ paa et lavt Jorddige el. Mur, vist sjældent over 1 Alen høj (= ca. 60 cm) ¨ Knæhusene brugtes ¨ væsentlig til Brændsel. SVJy. Visse Baadelag i Vejers (SVJy) ¨ boede i Fisketiden i Barakker eller Knæhuse paa lignende Vis som ved Nymindegab (i MVJy), 2 a 3 Karle og Piger i hvert Hus (jf. bod 1.2). RibeAmt.1933.281. Dengang (omkring 1900) havde hver strandfogedgård et lighus til strandvaskere. Det var ofte et "knæhus", hvor taget gik helt ned til jorden.
| knægt·penge | knæk |
| Sidens top | |