knævver·godtknø

knævversk

adj. _ knæv¶èrsk

[< Ìknævre 2; spredt i en smal midtjysk stribe fra Skive og ned til Vejle, desuden én optegnelse fra Him; syn.: Çknævver 1]

= mundrap; næsvis. Da er do aa en knævversk Stoder! = (du er da også en) vidkjæftet (stodder). Aakj.P.75. Drengen var knæversk, han svarede igen på sin faders ordre. Hards.

knævver·godtknø
Sidens top