knøvelse

Çknøves

Se også Çknøves (verb.)

Ìknøves

verb. _ med sideformen knøve sig. _ knøw·s VennebjergH, KærH. _ præs.: ´èr VennebjergHÌ; u.end. KærH. _ præt. og ptc.: ´t

\ Ìafspejlende sideformen.

[< Ìknøve 1; spor. i Vends]

= blive pænere el. mere rask. knøwes ¨ = blive pænere, smukkere eller blive raskere af Helbred efter Sygdom. KærH (Vends) (Lars.Ordb.129). \ (også, spøgende:) knøvse sig. knøwws sæ = gøre sig pæn, ordne sig. *VennebjergH (AEsp.VO.182).

knøvelse	Çknøves
Sidens top