knøvsling·bærÌkomme

knøvtig

adj. _ knøwtè alm.; knøw·tè $Lild; knewtè Bjerre (F.II.237); kneutig Bjerre (Plesner.1807).

[formentlig < knøv]

 Næste betydning

1) = fingernem, snild, god til sit arbejde [Hards og SVJy´NV, spredt i Fjends, MØJy´S og øvrige Sydjy, spor. i øvrige Jyll (± Djurs, ± størstedelen af Sønderjy´V og ´S); se kort; syn.: knøv 2]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Det er en knøvtig Karl, han kan gjøre alt hvad han skal med Hænderne. Bjerre (Plesner.1807). såm· war òså så knøw·tè, te di ku law· æn uw·ÛgrawèÛ ask = nogle (tjenestekarle) var også så snilde, at de kunne lave en udgravet (dvs. udskåret, jf. Çgrave 2) æske. Kvolsgaard.L.88. den er knøvte som er net i sit Arbejde, især om Piger. $Tise.

 Forrige betydning

2) = friskfyragtig, vigtig [spor. i Ommers og MØJy; syn.: knøv 5] Knevte = kaad, næsvis, frisk paa det ¨ ikke bange for at indvikle sig i Fortrædeligheder, han ei behøver. Ommers (OBork.1814[K]). knøwte = lidt vigtig, blander sig ¨ i andres Sager. MØJy.

knøvsling·bærÌkomme
Sidens top