![]() | ![]() |
adj. _ knøwtè alm.; knøw·tè $Lild; knewtè Bjerre (F.II.237); kneutig Bjerre (Plesner.1807).
[formentlig < knøv]
1) = fingernem, snild, god til sit arbejde [Hards og SVJy´NV, spredt i Fjends, MØJy´S og øvrige Sydjy, spor. i øvrige Jyll (± Djurs, ± størstedelen af Sønderjy´V og ´S); se kort; syn.: knøv 2]
![]() | ![]() ![]() |
Det er en knøvtig Karl, han kan gjøre alt hvad han skal med Hænderne. Bjerre (Plesner.1807). såm· war òså så knøw·tè, te di ku law· æn uw·ÛgrawèÛ ask = nogle (tjenestekarle) var også så snilde, at de kunne lave en udgravet (dvs. udskåret, jf. Çgrave 2) æske. Kvolsgaard.L.88. den er knøvte som er net i sit Arbejde, især om Piger. $Tise.
2) = friskfyragtig, vigtig [spor. i Ommers og MØJy; syn.: knøv 5] Knevte = kaad, næsvis, frisk paa det ¨ ikke bange for at indvikle sig i Fortrædeligheder, han ei behøver. Ommers (OBork.1814[K]). knøwte = lidt vigtig, blander sig ¨ i andres Sager. MØJy.
![]() | ![]() |
Sidens top |