knage·kælling
knage´me| knage·kælling | knage´me |
subst.
[< Ìknage (vel i ligefrem betydning: så det (pga. læssets vægt) knager i vognen, jf. Skautrup.H.I.270); spredt i Hards´SØ, spor. i øvrige Midtjy og i Thy, desuden $Darum og én kilde i ØSønJy]
= umådeligt stort læs. det (sidste læs afgrøde, som køres hjem fra marken) blev gerne enten et »agelæs eller et knagelæs (dvs. et lille el. et stort læs) (fordi høsten aldrig passede til et helt antal normalt læssede vogne). Ommers.
| knage·kælling | knage´me |
| Sidens top | |