knetens
knevl·benet| knetens | knevl·benet |
subst. _ med sideformerne knøvel, knever. _ el. (i betydning 1 hyppigst) plur. knevler, knøvler. _ (l/Ï K 4.8:) knevèl/kneßèl (K 4.3) alm. i Nørrejy; knævèl/knæßèÏ (K 4.3) MØJy´NØ, spor. også i øvrige Midtjy´Ø og i SydjyÌ; kne÷ßèl Vends´N (AEsp.Opt.); knæ߶èÏ $Hundslund; knæv¶èÏ $NSamsø, VoerH (F.); knev¶èl, kne߶èl BjerreHÌ; også (i betydning 3) knævèr spor. i MVJy´V; også (i betydning 4) *knebbel Mors; *knæbbel MØJy; *knæbel, *knebel SønJy´N; knøfèÏ/knøvèÏ (K 4.3) ØSønJy, Angel; knöw·l $Fjolde. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. MØJy´MV og ´S, Bjerre; ÁknøfèÏ ØSønJy (vsa. ÁknøfèÏè $Felsted), Als.
\ Ìafgrænsningen af sing.´former med og uden stød er usikker, idet ordet (i betydning 1 og 3) oftest anvendes i plur.
[vistnok gammelnordisk, jf. svensk dialekt knöpple, knipple, knippel (= frøhus), ældre svensk knöpple (= lille rund klump, se SAOB.K1760), norsk knyvle (bl.a. = lille rund ting, også om barn); næppe beslægtet med knippel; udtalerne *knæbel, *knebel fra SønJy´N (i betydning 4) skyldes formentlig sammenblanding med knæbel]
1) = hørrens frøkapsel [spredt i Thy´S, Hards´NV, Ommers (inkl. MØJy´NV), MØJy´SØ, LBælt, på Sundeved og Als, samt i SSlesv, spor. i øvrige Nord- og Østjy] Han kåm igjæm¶el en hörag¶er, å de stoj mæ si fulld knevler = han kom igennem en hørmark, og det stod med sine fulde knevler. SVJy (Krist.M.34). For at faa Hørren saa lang som mulig ¨ høstede man den ikke med Le, men rykkede Planterne op med Hænderne ¨ Den saaledes ruskede Hør bandtes i Knipper og henstod nogen Tid paa Marken til Tørring, hvorefter den bragtes i Hus, og Frøkapslerne (Knevlerne) afreves med en fastsiddende Kam med Jerntænder (jf. hør·ribbe) ¨ for at eftermodnes og tørres. AarbViborg.1930. Efter »Ribningen lagdes Kneblerne paa Loftet i et tyndt Lag til Tørring, for senere hen paa Vinteren at tærskes med Plejl. MØJy. \ i knevel = moden (om hør) [spor. i Bjerre] Når hörren var i frø og frøene modne, når det var i knev¶èl, blev den rusket op, vejret (= tørret) ligesom korn og tærsket. FDF.I.50. \ (hertil:) knevle·sat adj. kneßèlsat (om hør, når) frugten begynder at dannes. *Bjerre.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (planten) harrild(græs) (hvis frugter minder om hørrens frøkapsler); jf. JLange.ODP.I.789 [spor. i Vestjy´V] \ (også) = (planten) markfrytle. *Ringkøbing´egnen (JLange.ODP.I.907).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lille tør og fast, rund lort (fortrinsvis fra får); mere eksplicit kaldt fåre·knevel, hare·knevel [spredt i Vends, Thy´S, på Mors samt MØJy, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: fåre·bønne] Knebler = det kugelformige Skarn af Faar og Harer. Schade.91. Knævel ´er = Faarets Gjødning, naar den er fast og hel, svarende til "Hestepærer". Hards. (overtro:) hòòri æ¶r hans ijn kne·bler = haren æder sit eget møg. AEsp.VO.II.13. (spøgende:) i då¶ gjoor hon en knevvel lissom dænd¶ bej, hr. då©ter putter i hans mond = i dag gjorde hun (dvs. patienten) en knevle ligesom den bid, hr. doktor (nu) putter i sin mund. Thy (Krist.M.43). Faarene blev malkede om Middagen ¨ Det hændte ret ofte, at et Faar tabte noget ¨ i Strippen, men saa jog Konen sin Haand ned i Mælken og samlede æ Knæv·rer (= lortene) fra. HPHansen.HH.26. \ (også) = indtørret kogødning. Knævel = tørre Skorper af Gjødning paa Husdyrenes Laar og Hale. *MØJy. ¡kø¿rèn æ så be¡skit ¡bagªå¿, ¡fu¬ åw ¡knæßèÏ (= køerne er så beskidte bagpå, fulde af knebler), dvs. møg. *$Hundslund.
4) = lille utriveligt menneske el. dyr [spor. i Thy´S, på Mors, i Hards´N og MØJy´Ø, spor. i øvrige Nord- og Østjy, desuden $Fjolde; syn.: pirris x] kneßèl ¨ fig. en mandsling, svækling, en dreng, lille af alder. $Agger. er man utilfreds med Dyrenes ringe Størrelse, bruger man Udtryk som Knebbel. Skyum.M.42. æn sölè maw¶èr knev¶èl, om (et) dyr. Hards (F.IV.269). no ka enhvæ Knæbbel per mæ øver Ehn. Guj bejer et = nu (her i min alderdom) kan enhver splejs pirre (dvs. skubbe) mig over ende, gud bedre det! MØJy (JyUgeblad.II.29). _ (i adjektivisk funktion, jf. GodeOrd.465ff.:) æn kneßèl ¡dr浶 = en bitte dreng. $Hurup. \ (også blot) = dreng; barn [spor. på Mors, i Fjends og i SØJy] \ (hertil:) knevleret adj. èn knæß·lèrè knæjt ¨ lille Fyr. *$Skannerup.
| knetens | knevl·benet |
| Sidens top | |