knevle·torn
knevling| knevle·torn | knevling |
adj. _ 1.sms.led: knevèÏ´ $Vodder; ÁknøfèÏ´ $Løjt; knøvèl´ $Agerskov; knæfèl´ $Brarup; kneßèÏ´ $Fjolde.
[1.sms.led af uvis opr.; jf. dog konavnet Kniephörn (Mensing.III.214); spredt i SønJy; fortrinsvis i ældre kilder]
= med horn, der sidder for tæt bøjet ind mod hinanden. knøffelvornet kaldes et Kreatur, hvis Horn ere alt for meget bøiede, saa de næsten gaa sammen over Panden. ØSønJy. \ (hertil:) Knevl·horn propr. = navn på ko med horn af ovennævnte art [spor. i samnme område]
| knevle·torn | knevling |
| Sidens top | |