af·drift
af·fald| af·drift | af·fald |
adj.
[< af 21, Çdrikke 2; spor. i Vest- og Nordjy]
= beruset; døddrukken. å si¶èl æn rÉjti© fòfa¬èn dro§kènbò¬t wi¬ ræ·n èÛ fòr¶ æn stu¶è skam¶, åm hañ sku blyw o·drokèn te¶ en law¶ = og selv en rigtig forfalden drukkenbolt vilde regne det for en stor skam, om han skulde blive fuld ved et lag (= fest). Kvolsgaard.L.129.
| af·drift | af·fald |
| Sidens top | |