af·fald

affejer·kost

af·falden

adj.

[< Ìaf 23; jf. Ìfalde 13.2; hvad angår betydning 2, kan der muligvis foreligge præs. ptc.]

 Næste betydning

1) = affældig (om menneske og andet levende) [spor. i Vends, Østjy og ØSønJy] Sin SvÉj blÒv gamæl å åfa¬Én, lÉt haj hans dÉtÉr Berti ta gòri = siden Svend blev gammel og affældig, lod han sin datter Birte tage gården. Vends (Grønb.Opt.226). det var et ældgammelt Træ ¨ og alligevel (= selvom) det var saa affaldent, kunde der gro Æbler i det. MØJy (Krist.JyF.VI.129).

 Forrige betydning

2) affalden jul = dagene efter jul (uden bestemt afgrænsning) [Hards´MV og ´SV; se kort; syn.: afgangs·jul]

Tæt afhjemlet

"awfa¬¬èn Ywl" kaldes Dagene tæt efter Julehelgen indtil Hellig Tre Konger og derover. Grænsen er ubestemt. Røjkjær.Opt. (spøgende:) En mand købte en ko, der skulde kælve i aw·få¬n yw¶l. Den kælvede påskemorgen _ men "julen varer ved til påske". HPHansen.Opt.

af·fald	affejer·kost
Sidens top