af·savn
af·sejler| af·savn | af·sejler |
verb. _ afvigende 1.sms.led: å¿´ $Vorning; o¿´ $Houlbjerg.
[< se x; spredt afhjemlet]
= undvære, afstå. han wÉl ¡gja·r ¡ky·ß dèn ¡rø·, mæn ¡dæn¶ ka æ ¡it ¡wal ¡å·¡sí = han vil gerne købe den røde (ko), men den kan jeg ikke vel undvære. $Torsted. saa begynd¶ æ Muer aa snakk¶ med ham om, te nu sku¶ han te aa aasi æ Patt¶ te en minder, der var i Kom = så begyndte moren at snakke med ham om, at nu skulle han til at afstå patten til en mindre, der var undervejs. Aakj.GB.85. \ (spec., i ptc., anvendt som konj.:) afset fra = bortset fra. *AlsOrdsaml.
| af·savn | af·sejler |
| Sidens top | |