alen·vis
alfar·vej| alen·vis | alfar·vej |
adj. _ a¡lat alm.; også a¡lart spredt i SVJy og SønJy; også a¡la¿t spor. i Vest- og Midtjy; også e¡lat spor. i Hards; ha¡lat $Fjolde.
[< fransk alerte (via nedertysk alart); syn.: a¡dræt]
= kvik; hurtig i vendingen; ivrig; parat. for et Menneske, der var hurtig, resolut og levende i sine Bevægelser, ogsaa med Hensyn til at realisere sine Planer og Beslutninger, brugte man i ældre Tid Betegnelsen allat. Vends. haçj æ ¡o¬ti a¡lat = han er altid parat til at tage fat med godt humør. $Gosmer. ¡di war ¡gu· te ¡tyk ¡menj·skèr å te ¡dæm·, dæ wa blöw·n ¡gammèl å ¡ejk ¡war så a¡lat ¡mi·r = de (dvs. stoftøflerne) var gode til tykke mennesker og til dem, der var blevet gamle og ikke var så rørige mere. $Haverslev. Jæ søø helles, at hon godt ku kyev den Ævvelskywpand’, hon wa saa alladt om aa fo i Gow = jeg sagde ellers, at hun godt kunne købe den æbleskivepande, hun var så ivrig efter at få i går. NDjurs. Omsider nåede de kroen, og her traf de Drejs Mårbjerg, der var alat til at give den første bjesk. JRolighed.SS.58. \ (i videre anvendelse) = bedækningslysten [spor. i Østjy´N og ´M] At være opsat paa noget attraaværdigt er at være ¨ allat (siges om tyren, der er opsat på at bedække). Him.
| alen·vis | alfar·vej |
| Sidens top | |