a¡lert
Alfred| a¡lert | Alfred |
subst. _ el. (i to ord) alfar vej. _ 1.led: (l/Ï K 4.8:) ¡alfa´/ÁaÏfa´ (jf. K 1.9) alm.Ì; ¡al·far´ VestjyÇ; også (ældre) ålfa(r)´, ålfå(r)´, åÏfè´ spor. i ØstjyÈ.
\ Ìstedvis med ekstra svækkelse af 2. stavelse > ´fè; også alfår´ Vends, Samsø; Çstedvis med ekstra svækkelse af 2. stavelse > ´fèr; dog a·lfò´ $Hurup; Èældre å·lfår´ HornumH (Him; F.).
[formentlig < rigsmål; opr. < Çadel, farvej (= befærdet vej), men pga. trykforholdet er stavelsen far´ blevet mistolket som slutstavelse i 1.led; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= offentlig vej. (bylov 1721:) Skal og ingen her efter giøre dem uloflige veie, men kiøre ad alfåre veie = herefter må ingen gøre sig ulovlige veje, men skal køre ad offentlig vej. Samsø (Vider.I.147). Når en vej havde været alfarvej i 20 år, var der hævd på den, dvs. den kunne ikke sløjfes. Thy. _ (talemåder:) To èn ku èt sæj· dæ wè åÏfè væj imæÏ djæ go·rè (= man kunne ikke just sige, der var alfar vej mellem deres gårde), dvs. ingen færdsel ml. gårdene, de var fjendtligt sindede mod hinanden. MØJy. Om en Pige, der holdt Sjov med Karlene og kom godt fra det (dvs. uden at blive gravid) sagde man: "Der gruer idt Græjs o Aaldfarvæj" = Der gror ikke Græs paa Alfarvej. Ussing.Erritsø.183. \ (tilsvarende) = alfarsti [spor. i Nørrejy] alfarstier, på disse stier måtte alle færdes ¨ den gang der var kirkestier tværs over markerne for at gøre vejen så kort som muligt for kirkegængerne. Hards.
| a¡lert | Alfred |
| Sidens top | |