Ìampel

ample

Se også Ìampel (subst.)

Çampel

adj. _ ampèl, (sj.) åmpèl

[beslægtet med ample; Vends (± NØ), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Èankel]

Tæt afhjemlet

= træt; afkræftet; sløj. haçj wa såmæçj så fårå·sènt å så ampèl, da haçj kam hær, de haçj måt go te s浶èn = han var såmænd så udslidt og afkræftet, da han kom her, at han måtte gå i seng. $Hellum. Vi har ordet ampel om et dyr eller menneske, der går og skranter, er halvsyg. KærH. (talemåde:) dæçj¶, dæ føst skjÉl¶èµ waçj¶, haçj blÒw te i ampel (sølè) maçj¶ = den, der første skilling vandt (i spil), han blev til en ampel (sølle) mand (fordi han ikke kunne holde op igen). Vends (F.III.1060). \ (også) = i dårlig stand, sølle. en udkørt vogn, en opslidt plov eller et faldefærdigt skur ¨ ser ampelt ud. *BørglumH.

Ìampel	ample
Sidens top