am¡pløjamstre

ampre

verb. _ ampèr alm.; åmpèr Vends; også am§pèr $Vroue, HammerumH (Hards). _ præs. (sj.): ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3).

[jf. norsk dialekt ampra; Vends´NV, Hards (±V, ±N, men inkl. tilgrænsende dele af Fjends), spor. i øvrige Nørrejy; se kort]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. forb.: ampre sig = skynde sig; ruppe sig; oppe sig. kan I no amper Jer, vi faa snart Regn, et Udtryk som ofte blev brugt under Hø´ og Kornbjergning for at sætte Tempoet op. Hards. A ska loew for haj aamprer sæ retji i da (= jeg skal love for, han rigtig amprer sig i dag), dvs. liver op. Vends. ka do e§t gåt fo æ hæj·st te¶ å ampèr sæ let miè = kan du ikke godt få hestene til at skynde sig lidt mere. $Vroue. \ (spec.:) æ fesk di amprer dem så¶en i æ wan¶d (= fiskene de amprer sig sådan i vandet), dvs. rører dem (= sig). Jyll (Krist.JyA.T.VI.321).

am¡pløjamstre
Sidens top