an·brændtÇand

Se også Çand (subst., sms.led)

Ìand

subst. _ a·ñ

[af uvis opr.; muligvis < gammeldansk annæt (DgL.II.165); spor. i ældre kilder fra SønJy; syn.: alde]

= ansigt. And kaldes et Ansigt. Mandø (JesRel.1743). Di seer hinanden under And møied liigt (= de ligner hinanden meget i ansigtet). Hun seer saa könt under And (= hun ser så køn ud i ansigtet). Sønderjy (Outzen.). \ (hertil muligvis:) Øn = Koepande. *Olavius.Schagen.382.

an·brændtÇand
Sidens top