Ìand
an·dagt| Ìand | an·dagt |
Se også Ìand (subst.)
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 4.4. _ som 1.sms.led: se ande´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også mask. SSamsø. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.4.
\ Ìogså añ¶ SSamsø (jf. K 4.4); også aj¶ HadsH; Çogså (ældre) *å·nèr (og lign.) spor. i Vestjy; også *en¶èr Sall (Lyngby.Opt.); Èogså añ· SSlesv; også a·ñèr $Fjolde.
1) = rigsm. Ænder og Høns sælges her ikke mange af, endskjønt man har flere end behøves til egen Huusholdning; thi man maae og have noget af sligt Smaakre (= småkræ) i Beredskab til Foræring for dem, der indbyde En til Gjæstebud. Schade.Mors.315. ¡æçjèrn dæm ¡klepèt di i ¡swømªhuÛ¶èn (= ænderne, dem klippede de i svømmehuden) som ejermærke; tre Gårde havde Ænder i ¡gå·Ûªdam¶èn; de skulle kunne skilles ad. $Gosmer. fij·n frø¶kènèr go å wre¶kèr mæ æ æn· lisèm æ æn¶èr = fine Frøkener går og vrikker med Enden ligesom Ænderne. Skyum.Mors.II.111. (talemåde, med varianter:) Æn go¶s ær èn reµ· fow¶l: dær æ fo ¡møj te jen¶ å fo let te tow¶ _ æn å·ñ de è li·© te¡pas te jen¶ = en gås er en ringe fugl, der er for meget til én (person) og for lidt til to, (men) en and, det er lige tilpas til én. Mors. \ (også) = and af hunkøn (modsat andrik) [spredt afhjemlet] è añèrèk ¡trin è ¡añ = Andrikken triner (= parrer sig med) Anden. $Øsby. Naturligvis spiller (ved mange gilder) ¨ Fjerkræet Hovedrollen; der vanker baade Goss og Gassi (= gås og gase), Aand og Draag (= and og andrik), Tjulinger (= kyllinger) ¨ og andet Skjønt. CBruun.MF.211. \ (spec.) = vildand [spor. afhjemlet] æ ¡æñè Átrækè = ænderne trækker. $Øsby. di ær ¡u·j å skiwÛ ¡æñ¶èr = de er ude at skyde ænder. $Tved.
2) i overført betydning.
2.1) = kage af form som en and [spor. afhjemlet; syn.: vak x]
2.2) I børnenes lege kaldtes de små gule snegle, de fandt ved stranden, for ænder. *AEsp.Læsø.II.
2.3) fandens and se fanden 3.2.
| Ìand | an·dagt |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}