an·part
an·rette| an·part | an·rette |
subst.
1) = indretning [< an·rette; spor. i ældre kilder fra Mors og Vends] Om en Hauge, som er pyntelig siges: der er en svar (= rigtig flot) Anretning i den Hauge. Naar man giør nogen Indretning i Huset siges man at giøre Anretning. Schade.ca.1820.
2) (overført) = dims (om noget vanskeligt definerbart) [spor. i Midtjy; syn.: an·stalt 2, ind·retning x] hwa er de får en anræ§tnèµ do lawèr dæ·r? = hvad er det for noget, du laver der. $Vroue. (i spøgende talemåde, med varianter, som svar på spørgsmål om, hvad man laver:) En Anretning te en Indretning te en Himstregimst aa en Vejemøl (= på en vejrmølle). Hards.
| an·part | an·rette |
| Sidens top | |