an·retning
an·sat| an·retning | an·sat |
verb.
[< ældre rigsmål; spor. i ældre kilder fra Vends, Mors og Hards]
= indrette. anræte ¨ en Stue, en Baas etc. Hvans æ de du æ ve aa anræt i di Staald (= hvad er det, du er ved at indrette i din stald). Schade.26. de wulè ham manè bryÛè¡ríèr å fo hans hús ¡anªræ§tè = det volder ham mange bryderier at få sit hus indrettet. Skyum.Mors.II.246.
| an·retning | an·sat |
| Sidens top | |