Ìarm
arm·drag| Ìarm | arm·drag |
Se også Ìarm (subst., sms.led)
adj. _ ar¶(è)m/ar(·)m (K 1.1) alm.; også a¿r(è)m Vends; å¿rom $Voldby; også a·m ØSønJy; i betydning 3 bruges oftest en rigsmålspåvirket form på ´è (ar·mè, å·rmè, a·mè etc.). _ som 1.sms.led: se Çarme´. _ neutr.: ´t Vends, Sønderjy´SØ (K 7.4). _ plur.: u.end. (men med længde i stedet for evt. stød og i TonalOmr (K 1.9) med tonal acc.2) alm.; å·rm Samsø, $Anholt.
1) = fattig [alm. undt. i Østjy´M; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
De føst haj kam te gòri, var haj så arm, di ku rest ham, mÉn tij ÉtÉr a·n ¨ blÒv haj i growe rig maj = det første han kom (dvs. lige da han var kommet) til gården, var han så fattig, at man kunne ryste ham, men tid efter anden (dvs. efterhånden) blev han en grumme rig mand. Grønb.Opt.223. (mor sagde) te de kø·fends Brø· va sløjt, ò te æn kund kø·f sæ arm, næ· æn skuld hint sit Brø· ve e Ba·ge = at købebrød (modsat hjemmebagt) var dårligt, og at man kunne købe sig fattig, hvis man skulle hente sit brød hos bageren. Sundeved. vi ær it mier arm, ænd vi ka gi æn støk brø = vi er ikke mere fattige, end at vi kan give et stykke brød. SVJy. di hæ ¡å¬· ¡daw· haj e ¡armt (el.) ¡småt = de har alle Dage haft det ¨ småt. $Bov. _ (i adskillige talemåder, fx:) At gaae te Kirk, tøer indt, og at gi de Fatte, giør indt arm = at gå til kirke tøder (dvs. sinker) ikke, og at give (til) de fattige, gør ikke (én) arm. SVJy (JesRel.1743). jo ¡ar·mèr di ¡æ, jo ¡gaÏèr di ¡hujèr = jo fattigere de er, des mere larmer de (ved Dans, Drik). $Vodder. manne Dætterer aa manne Høns gir en arm Buhnd = mange døtre og mange høns giver en fattig bonde. Feilb.FH.17. \ (i plantenavn:) arme karle se Ìkarl 11.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ringe; mager; udmagret (især om kreatur, jord etc.) [Nordjy, Hards´N, spor. i øvrige Jyll (± Østjy´M og ´S, ± Sønderjy´M og ´S); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
arm, hvormed Almuen betegner alt, som ikke meget duer, som arm Stud, arm Brændvin. Becher.ca.1815. En arm Jour, Goor, Løvbrø = en ringe Jord, Gaard, Levebrød. Schade.27. tit wa¶ è ky¶èr så ar·m ar æ ¡får·ªo¿r, te di ku e§t re·s sæ sjæl¶ = tit var køerne så arme (udsultede, magre) om foråret, at de ikke kunne rejse sig selv. $Vroue. _ (talemåder:) (de fede har det slemt i varmen, men) di ar·m o di ta·r, hår èÛ möj wa·r = de magre og tørre har det meget værre. $Agger. Kjørmisknud holder her ud med en par arm Stud = »kyndelmisseknude holder herude med et magre stude (om en ekstra omgang vinter hen på foråret). Hards.
3) = stakkels; ynkværdig; sølle [vel < rigsmål] Melsen.1811. den ahreme Kuhen bløw hielt fammel aa rømussit, aa de wa haatte Synd, te Pæ Sams ¨ kalt hinn en Sow = den stakkels kone blev helt forfjamsket og rød i hovedet, og det var hartad (dvs. næsten) synd, at Per Sams kaldte hende en so. PJæger.G.40. hvodan de mæ wos arrme Mend ska go, / næer ålld vil løøs, å ingen vil vær Kwonner = hvordan det skal gå med os arme mænd, når alle vil læse, og ingen vil være koner. ABerntsen.M.33. _ (talemåde, fra rim:) guj ¡nå·j vi ¡ar·mè ¡jæwèrè som ¡æ så ¡låñt fra ¡by¿ = Gud naade vi arme Hyrder, som er saa langt fra By (mens det regner). $Vodder (med varianter i Syd- og Sønderjy).
| Ìarm | arm·drag |
| Sidens top | |