bal¡torn

bam

baltre

verb. _ med sideformen boltre. _ baltèr alm.; *bålter Bjerre, sideform i Hards. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[beslægtet med Çbalse; jf. svensk dialekt balltra ¡ner (= nedtrampe); Ommers´M, spor. i øvrige NØJy, MØJy´N, Djurs, Hards og Bjerre; se kort]

Tæt afhjemlet

= trykke, baske sig ned, bade sig (i støv, sand etc.); oftest om høns, spor. om andre fugle; kun i forb. baltre sig. hønsene baltrer sig i sand for at rense fjerene. Him. \ (overført:) hun var fed og godt i stand, hun laa gerne i Sengen og dovned og baltred sig. *Rougsø. *Blich.[K]VII.89.

bal¡torn	bam
Sidens top