beg·doven
be¡gegne| beg·doven | be¡gegne |
verb. _ med sideformen pege. _ be·©/bæ·©/pe·©/pe·ch (analogt med udtalen af »Ìbeg). _ præs.: ´er (K 6.2)Ì. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.Ì; også bÉ©t Vends.
\ Ìmed ændring af stammen > pe·©´ i ØSønJy´N.
[spor. afhjemlet (undt. i Hards og SVJy)]
= smøre beg på. salma©¶èrèn ¨ søj¶è mæ ¡hampªgo¿n dæ æ be·©èt = sadelmageren syr med hampegarn, der er smurt med beg. $Hundslund. Når et fartøj var blevet kalfaktret (jf. kal¡fatre), blev det bæ·©è (= beget). AEsp.Læsø. \ (hertil muligvis:) sneen pijger = klamper, hænger ved træskoene. *MØJy.
| beg·doven | be¡gegne |
| Sidens top | |