begebegende

be¡gegne

verb. _ 2.led: ´¡gÉ©·n Vends; ´¡ge©·n SVJy´S, SønJy´V; *´¡gæj·n MØJy´S, SØJy´S; *´gæken Fanø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; *´¡gæj·n hhv. *´¡gæj¶n SØJy´S; (præt.:) ´¡gÉ©·nt Vends (F.); ´¡ge©·ñ $Darum; (ptc.) ´¡gæjèn Holmsland.

 Næste betydning

1) = møde [spor. i Sønderjy]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = hænde, tilstøde. hvad mon der vil ¨ begegne ham (på hans rejse). *SønJy´S.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = behandle nogen (godt el. dårligt) [spor. i Him, Midtjy, Sydjy og SønJy´N] hva æ dæ ve¶ et, saaen plejer Do da et aa begegn mæ = hvad er der i vejen, sådan plejer du da ikke at behandle mig. HKau.KM.72. JVJens.Skrifter.I.9. A ska hejsen (dvs. ellers) lov for han bløv be¡gegent a hin = fik læst og paaskrevet (af hende). Hards. \ (spec.) = narre, snyde. *Fanø. _ (hertil vel også:) bliw be¡gæjèn = blive besvangret. *Holmsland.

 Forrige betydning

4) begegne sig = opføre sig [spor. i Vends] (hun fortalte) hvordan den Gamle (dvs. bedstefaderen) havde begegnet sig imod hende. NLevinsen.FV.57. AEsp.VO.

begebegende
Sidens top