be¡gegnebeget

begende

adj. _ med sideformerne begendes, pegende(s). _ *be·©èndè Vends; be·©èndès Fjends; *pæ·©ènÛès $Erslev; pe·©èñdès $Tvis, $Vodder; Ápe·cheñdès $Rise; pekèn Fjolde.

[Hards, Sall, SVJy, SønJy´N og ´M; spor. i NVJy, Han, Vends´V, Fjends, MØJy´S, SØJy og SønJy´S; se kort; syn.: Çbeg´ 2 (i fx beg·mørk )]

Tæt afhjemlet

= beg´, kul´. æn pe·©èñdès mör¶k (= mørke). Skautrup.H.I.112. (som adv.:) en begendes swot Næt (= sort nat). Aakj.P.161. (ved sammenblanding af adj. og adv. funktion:) swot som et begendes Kwol (= kul). Aakj.ET.23.

be¡gegnebeget
Sidens top