bilvisbilægger·kakkel

bi·lægger

subst. _ afvigende 1.sms.led: bí´ (K 2.1) Vends, NVJy, Vestjy, SSamsø; også bij¶´ Han, Him; også bi¿´ Sall, MØJy. _ 2.sms.led: ´le©èr NVJyÌ, ØHanH, LæsøÌ, Him, Midtjy´ØÇ, $Mandø, $Løgumkloster, Fjolde; ´lÉ©èr VendsÌ; ´le©¶èr Sall, Fjends, $Vorning, $Ål; ´læ©¶èr HardsÌ, $Jelling; ´læchè $Rise. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends og Samsø (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).

\ Ìvsa. ´læ©èr; Çdog ´le·©èr NingH (MØJy), Mols (vsa. ´læ©èr).

[jf. ¢bi´; Nørrejy; spredt i Sønderjy]

= kakkelovn med indfyring fra (åbent skorstensildsted i) andet lokale end det, der skal opvarmes; bilæggeren var opr. (nogle steder endnu i 1800´t.) opbygget af jydepotter (med firkantet halskrave), hvis åbninger vendte udad mod lokalet; i løbet af 1800´t. blev støbejernsbilæggere den alm. kakkelovnstype (importeret fra især Norge, ofte udsmykket med relieffer af bibelske motiver); jf. PMichelsen.I.63ff. (med flere ill.); præciserende kaldt bilægger·kakkelovn, bilægger·ovn; afløstes fra omkring 1900 af kakkelovne af typen vind·ovn. Ka do ¡hiñ§t nåwer ¡kly·nªbeleµer te æ ¡bile©èr = kan du hente nogle klynebillinger (dvs. tørvestykker) til bilæggeren. MVJy. Dej (= den) gammel Bilæger er god nok te mæ, aa nær dej røger alt for møe (= når den ryger alt for meget), smør a blot no Cikori i Revnern. Læsøbl.1924.nr.3. (i aftægtsstuen var der lige) Plas te Alkåwen, Buwre, å æ par Stul, å så Bitjleggeri = plads til alkoven, bordet og et par stole, og så bilæggeren. Vendsysselg.1995.24.

bilvisbilægger·kakkel
Sidens top