bi·læggerbilægger·kakkelovn

bilægger·kakkel

subst.

[spredt i Thy; spor. i Vends og Sall; syn.: bi·lægger]

= kakkelovn med indfyring fra (åbent skorstensildsted i) andet lokale end det, der skal opvarmes. ¡fla§ttÒrè å ¡hòw§tÒrè ¨ wa jo u·Û¡mær§kèÛ te di¡hæ·r ¡bile©èr¡ka·klèr = fladtørv og hugtørv var jo udmærkede til de her bilæggerkakler. Thy. DaDial.III.28.

bi·læggerbilægger·kakkelovn
Sidens top