Boje

bojel·dag

bojel

subst. _ båj·l (også boj·l, böj·l) alm.; bòj·l (også boj·l) NVJy. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< bud 4, øl x]

 Næste betydning

1) = fest, gilde (for indbudte gæster, med god mad og drikke), fx ved bryllup, barsel, begravelse, eller afslutning af større fællesarbejde (som høst, fiskesæson) [NVJy, Hards´V, SVJy´N, spredt i øvrige MVJy og i Han, spor. i Him (i ældre kilder) og SVJy´S; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

TerpagerÌ.ca.1700. de sku jo helst wæ en Bojl dæ foslow, / en gebommerli Gild, dæ ku ret sej Spaatow / te di Fattemandsbojle en hels læ fonyw sæ = det (dvs. et bryllupsgilde) skulle jo helst være et gilde, der forslog, et mægtigt gilde, der rigtig kunne sige sparto til de fattigmandsgilder, man ellers lader sig fornøje med. JKirk.NT.103. Der er mange slags Bohjler, og de var i gamle Dage ofte meget lange ¨ med Dobbel (= kortspil) og Drik sammen med Dansen Nætter igennem. Skyum.M.40. Sødn en Ojen hoj æ ald¶er faat, aa æ tøt liegfrem, æ war te Bojel = sådan en middagsmad (jf. unden x) havde jeg aldrig fået; jeg syntes ligefrem, jeg var til gilde. Bundgaard.BGM.18. ¡fi·n ¡ka©èr a ¡jÉnè ¡hwÉÛè¡mi¶èl, ¡de blÒw ¡itj ¡så¿nt ¡brojt te ¡daw·lè, ¡de wa ¡mjÉst te ¡yw¶l, å ¡nå¿r ¡hÉls dæ wa nÒj ¡bòj·l = "fint brød" af ene hvedemel fik man normalt ikke til daglig, men mest til jul og når der ellers var gilde. Thy´N. "Dær fæk a ræt en Båjl", siger en, (som) får et Måltid, der smager ham godt. Hards (Røjkjær.Opt.). (spec.:) Wa dæ flir æn taaw Par, kall wi æ en gu Bojl = var der flere end to par (dvs. af parvis bundne får, som havde fået tøjrene filtret sammen), kaldte vi det et godt gilde. AarbMors.1926.92 (jf. fåre·bojel). _ (talemåder:) Di Nies gjø di Mond æn Bojl (= din næse holder gilde for din mund; siges) naar Næsen løber. SVJy. di kjåw¶l seÛèr åp te båjèl (= din kjole sidder op til gilde; siges) når en kvindes kjole sidder op bagpå. Vestjy (F.). Der kommer Rimp efter Bojel = der kommer et (økonomisk) Eftersmæk efter Gilde. SVJy. \ faste forb.: lave til bojel = foretage madlavning mv. ved et gilde. Hun (dvs. en kogekone) lawed te bojl rundt omkring. *MorsNH. _ fri bojel = gilde, man indbyder til ved avertering i den lokale avis. *$Erslev.

 Forrige betydning

2) = bryllup, bryllupsgilde [Han, Thy´NØ, Sall, Fjends´N, Hards´Ø, spor. i øvrige NVJy og MVJy samt i SVJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

dje båj·l stú dæn fja·r maj¶ = deres bryllup stod den fjerde maj. $Vroue. "Hvorlænge har De været gift?" spørger Præsten. "Til Mortensdag bliver det akkurat niogtredive Aar, siden vi havde Bøjl." Skjoldb.RF.I.130.

Boje	bojel·dag
Sidens top