brand·stjab
brandstød·mand| brand·stjab | brandstød·mand |
subst. _ 2.sms.led: udtales i alm. som »´sted (pga. sammenfald i tryksvag stilling); ´®stè $Todbjerg (ved yderligere svækkelse); spor. også (ældre) *´stød (sj. *´styd).
[2.sms.led < stød x; spor. i Østjy og SVJy; fortrinsvis i ældre kilder]
= brandhjælp (i form af bl.a. bygningsmateriale og såsæd), ydet til person, hvis hus el. gård er brændt; oftest i forb. tigge til brandstød (jf. Ìbrand 1). HimmerlKjær.1923.345. Lider en Mand Ildsvaade, skal de andre give en Stolpe, en Trave Langhalm og desuden "Brandstyd Havre". Norsminde´Uldrup.35. Huset brændte for ham, og han maatte med et Bønskrift, forfattet af Sognepræsten, ud at tigge sammen til "Braandstæj". SVJy. Lidt finere Tiggere var de, der tiggede til "Braandstej". PJNiels.Darum.121.
| brand·stjab | brandstød·mand |
| Sidens top | |