brand·stød
brandt| brand·stød | brandt |
subst.
[spor. i ældre kilder fra Hards, SVJy og Sønderjy´N]
= brandlidt mand, der indsamler »brandstød. Brandstedmand kaldes den, hvis Huus og Hjem er ødelagt af Ildebrand. Dog kaldes saaledes fornemmelig den, som betler om Hjelp i slig Nød ¨ Hans Bøn lyder da: "Vil I give en Brandstedmand noget i Guds Navn". SVJy (NFogtmann.1812). Feilb.BL.I.193.
| brand·stød | brandt |
| Sidens top | |