bra¡vat
bravl| bra¡vat | bravl |
verb. _ 1.led: bra´ alm.; brå´ Vends, MØJy; bro´ $NSamsø. _ 2.led: (w/v K 3.1:) ´¡wi¶èr/´vi¶è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[1598: braffvere (= glimre, vise sig) (Ranch.KN.19+76); spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: bram¡bere]
= brovte, prale, vise sig. Haj braviere en diel a hans fin famile. Vends. Han vel (= vil) gerne bravie = vise, at han står over andre. FramlevH (MØJy).
| bra¡vat | bravl |
| Sidens top | |