bra¡vere

Ìbravle

bravl

subst. _ med sideformerne brævl, brabbel. _ udtales i alm. som »Ìbravle (dog med længde i stedet for stød, og uden acc.2 i TonalOmr (K 1.9)); også bræfèl (i betydning 2) Hards og SVJy (sidstnævnte sted som hyppigste form). _ genus: fk. alm. (dog også stof´neutr. i betydning 1).

[< Ìbravle]

 Næste betydning

1) = højrøstet snak; sludder; pral [spredt i ØSønJy´M og ´S, spor. i øvrige SønJy, i Hards og i Sydjy] va ¡æ de da fè en ¡bræfèl, do komè mæ (til barn, der rabler en masse uforståeligt af sig). $Felsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = kæft, mund, knæver [spredt i Hards´SV og SVJy´N, spor. i øvrige Hards og Sydjy samt i SønJy] h嬶 èñda di brafèl! = hold endda (dvs. da) din kæft. HPHansen.Opt. gi aa æ Braffel = give af munden, dvs. kæfte op. Hards. dæñ hæ ¡o¬tèn sin brabèÏ ¡åp (= han/hun har altid sin knæver oppe), skal altid have sit Besyv med ¨ når andre taler. $Fjolde.

 Forrige betydning

3) = sludrehoved, ordgyder; pralhals [spredt i Hards´SV og SVJy, spor. i øvrige Hards og Sydjy samt i SønJy] en der sagde en hel masse, det var da èn ¡sæ¿è ¡brav¶èl. $Give. de æ da ræt æn brafèl te kaael, do haa faat = det er da rigtig en "bravl" til karl, du har fået. SVJy.

bra¡vere	Ìbravle
Sidens top