Ìbrikke

Èbrikke

Se også Ìbrikke (subst.), Èbrikke (interj.)

Çbrikke

verb. _ bre§k $Lild.

[< Ìbrikke 1.5]

= flette et (hose)bånd ved hjælp af en brikke (el. »spån x). HjÉm· ku hon nåk læ·r å wæw huèsboñèr ¨ å bre§k dæm mæ spå¿n èpo manè må·Ûèr = hjemme kunne hun nok lære at væve hosebånd og brikke dem med spån på mange måder. *Kvolsgaard.L.96. *HimmerlKjær.1976.81.

Ìbrikke	Èbrikke
Sidens top