Çbrikkebrikke·fuld

Se også Ìbrikke (subst.), Çbrikke (verb.)

Èbrikke

interj. _ spor. med sideformen brik. _ brekè, brek

[af uvis opr., jf. FestskrHPHansen.352 (med kortill. s. 353); spredt i MØJy´S, desuden $Tolstrup]

= lokkeråb til ænder. Man kalder paa Anden ved at sige "Brikke, brikke!" eller "Bikke, bikke!". MØJy.

Çbrikkebrikke·fuld
Sidens top