Èbrikke
brikke·hus| Èbrikke | brikke·hus |
subst.
[< Ìbrikke 3]
= så meget, som kan rummes i en brikke. hon sku¬ hjælsÉn frå mu·r hjÉm om å lövn Én brekfu¬ smör = hun skulle hilse fra mor hjemme om at låne en brikkefuld smør. *Grønb.Opt.161.
| Èbrikke | brikke·hus |
| Sidens top | |