brumme·kysselÇbrummel

Se også Çbrummel (adj.)

Ìbrummel

subst. _ (l/Ï K 4.8:) brom¶èl/bromèl (K 1.1). _ genus: fk. alm.; mask. Vends (K 7.2). _ plur. (i betydning 2): ´èr $Torsted.

[< Çbrummel]

 Næste betydning

1) = dyb røst, grov stemme [spor. i MVJy og SØJy] æ Sallingbo kjend ham guednok po æ Brummel = sallingboen genkendte ham (dvs. bjergmanden) rigtig nok på den grove stemme. Aakj.P.162. \ (også) = dybt brum [jf. Çbrum] (han skød munden ud i) en sur Tryne og gav et langt Bruml. *JSkytte.VV.60.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = mand med dyb stemme; gnaven mand, der ofte knurrer og brummer. *Vends (F.IV.67). *$Torsted.

 Forrige betydning

3) = gold ko [spor. i Nørrejy og SønJy´Ø; syn.: brummer 1] \ (også, i gåde) = tyr. *MØJy (Krist.DF.163).

brumme·kysselÇbrummel
Sidens top