Ìbrummel

brummelsk

Se også Ìbrummel (subst.)

Çbrummel

adj. _ (l/Ï K 4.8:) brom¶èl/bromèl (K 1.1) alm.; også bråm¶èl spor. i Fjends og MØJy.

[< brumle]

 Næste betydning

1) = med dyb, brummende stemme (om kreaturer mv.).

1.1) om olm tyr el. vædder [spredt i MØJy og Sydjy, spor. i Vends, NVJy, MVJy og på Djurs] han (dvs. en vædder) bliver tit brummel i Middagsvarmen. SElkjær.HF.24. \ (også:) om køer i flok ved »brumlested. *MØJy (F.IV.67).

1.2) om gold ko [MVJy, MØJy, Ommers´V, SØJy´N, spredt i NJy, NVJy, øvrige NØJy, SVJy (±SV) og SØJy´S (og muligvis yngre disse steder), spor. i øvrige Nørrejy, i VSønJy, på Sundeved og Als; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

En "gold" Ko ¨ fik en egen dyb Tone naar den brølte, den blev "brummel". MØJy. (en »rejlings ko er) altid parringslysten, men ufrugtbar. Med denne sygdom fulgte ofte, at koen blev brom¶èl _ brummede som en tyr og ville stange. $Vroue.

1.3) om dyr i øvrigt [spor. i Nørrejy] dæj skroelt¶ aa var brommel i Lyij = den (dvs. hesten) skrålede og var brummel i lyden. Klastrup.KPM.78. det maatte ¨ være en Humle (dvs. humlebi), saa brummel den var i Stemmen. Aakj.VB.51.

 Forrige betydning

2) om person.

2.1) = med dyb stemme [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i SØJy] han war så brom¶el i æ ly¿ = han var så dyb i lyden (dvs. grov i mælet). Sall (Krist.M.II.124). (præstens stemme er) saa brommel som en gammel Kous (= ko’s). PJæger.F.8.

2.2) = irritabel, arrig [spor. i Østjy (±N)] Æ Wolle blewen brommel? ¨ De ska do, saa bannet han, edt ta dæ saa ne’e ¨ vi ska nok styr ham = er Ole blevet gal i hovedet? det skal du, og så bandede han, ikke tage dig så nær, vi skal nok styre ham. Jyden.II.26. \ (også) = kåd, overgiven, vild [spor. MØJy´S] \ (spec.:) en brummel karl = en gevaldig karl. *Thy´S.

Ìbrummel	brummelsk
Sidens top