bund·gjord

bund·gær

Se også bånd·græs (subst.)

bund·græs

subst.

[< Ìbund 3; spor. i Midtjy, SVJy og SønJy´N]

= tæt, lavt græs i eng, græsmark mv. de ær æ bondgræjs dæ gier æ hye (= høet), deerfor ska æ æng sloes i bund mæ æn skarp hjøle. SVJy. Var en Eng dårlig slået, så der var blevet en Del Bundgræs tilbage, slog de andre Karle (som drilleri) et par Briller deri (jf. Ìbrille 1). SJyAarb.1952.63.

bund·gjord	bund·gær
Sidens top