bund·sæddel
bundt| bund·sæddel | bundt |
subst.
[< Ìbund 4; spor. i Thy´N; fiskersprog; syn.: bund·krog]
= krog på line, der er forankret til havbunden vha. stor sten el. »dræg. Dagen før var man ude for at sætte "bundsætkroge", idet man dengang (dvs. omkring 1910) brugte denne form for fiskeri, en form for »storkroge ¨ monteret på sværere line og med længere mål mellem de enkelte kroge. AarbThisted.1973.398ff. (fangsten af helleflyndere) kunne gøres bedre endnu, hvis man ligesom Vorupørboerne brugte Bundsætkroge ¨ Krogene bandtes fast til nogle Sten saa store, at en Mand knap kunde løfte dem. EBertels.H.302.
| bund·sæddel | bundt |
| Sidens top | |