bund·støde
bund·sukker| bund·støde | bund·sukker |
verb.
[< Ìbund 4]
(om hav ved kyst) = vrimle, være helt fyldt med (fisk) fra bunden af. På Klems rev bundstod (dvs. vrimlede) mange gange havet af rokker. *Krist.Anholt.16.
| bund·støde | bund·sukker |
| Sidens top | |